Det Offentlige Rum - Wendy Fra Windy Bottom lyrics

Wendy Fra Windy Bottom Hun spillede mandolinjern Så selv de benløse fugle sang af fryd Hun kunne tænde op i komfuret Ved hjælp af kun sin indre glød Hun dækkede det smukkeste bord Alene og aldeles ved tankens kraft Men en brugbar stodder på sit kammer Havde hun li'godt aldrig haft Chorus: Hun hed Wendy Fra Windy Bottom Hun havde knalderødt hår Men hun holdt sig på måtten Hun hed Wendy Fra Windy Bottom Hun havde mellembløde lår Og hun holdt sig på måtten Hun drømte om eksotiske vinde Og solmodne frugter i sit skød Mens sovsen boblede en symfoni Løb saften fra hendes kød Hun tænkte: lille spejl på væggen Hvor kan du sige, at jeg er smuk Der er stadig ingen stodder på mit kammer Nu vil jeg kaste mig ud i sanseløs druk Wendy lod sig forføre Af en nystartet religion Hun gav sekten alt hvad hun ejede Vist tæt på en million Men så fik hun osse lov at sidde På skødet af ham der vidste alt Han kom ofte ind på hendes kammer Og lærte hende om livets salt