Våren kom og tøed jorden, Vinter blev til grønne agre, Græve mænd vi samled her, Striden kaldt', så satte vi sejl Hør! Hør! Kvinde, kom med øl, Kvinde, kom med kød, Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde! Englaland I gryet sås, Gyldent sand og kystens mader, Ved havstokken vi fandt en by Med kirketårn, der løb vi I land I en by tømt for mænd hæerged vi, Vi tog deres løssøre, guld og kvinder, Mens kirkens klokker kimed' varlsen. Hør! Hør! Kvinde, kom med øl, Kvinde, kom med kød, Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!
Påvejen ned mod skibene, En bondehær fra skoven stormed'. De fór frem med fork og le, Mange mænd slagtedes der. Fællers lig brev båret frem, En storslået høj vi graved' for dem, Engelskmænd I dynger lå. Legemerne blev ravnens bytte. Sommeren, den gik pæå hæld, Vi vendte tilbage til vore hjem. Med lovsang og strengeleg, Vi bænker nu og drikker gravøl. Hør! Hør! Kvinde, kom med øl, Kvinde, kom med kød, Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!