[Vers: Emil Ekelund]
Hummerhaler! Havudsigt!
Kan en hertug leve?
Lad dog den cognac ånde
Det er jo noget så pragtfuld og storslået
Tillad mig at brække spillet vertikalt ned, som et par Lamborghini-døre
Og vise dig hvordan, du gør det her, sønnike
Jeg mener, mit liv - en spillefilm
Deres er jo ikke engang en dårlige forfilm
Altså undskyld, men det bliver jeg så sandelig nødt til at le af
Ser I, jeg kunne give dig et halvt f** mindre, for hvad en hater har at sige
Som en træt champagne-pige på overarbejde
Hvor brusen for længst er gået af udløbsdatoen
Kan I høre det?
Det er pengene
Ja, de taler til jer, men synger for mig
Mens jeg slynger en karaffel godt iltet
Crane Croix fra 1979
I satoets østfløj
Imens jeg lystigt laver din f**ing dame som Anne Linnet
Til hun spinder som rouletten, sats Landsted på rød, ha
Øh, jeg mener, hvis man taber på gyngerne, så vinder på karrusellerne
Og visse va**e, hvis du forstår
Det har været en fabelagtig aften i selskab med de unge ildspyttere
Men nu venter natmaden og stuepigen
Ikke desto mindre må jeg anerkende den hypperlige nedbrækning på dette formidable hørespil
Ægte genkender ægte
Og en ung hertugs spil er højt og generet i inderkredsen af slotherrer, baroner og adelsmænd, fyrster, gosdsejere er et godtfolk
Vi har Bunder på dæk
Vi har, kom til Schweiz
Frost bitte, Moins Cher knapper, bloddiamanter
Vi har spadserestokke i elfenben
Vi har Rolex, og så uridset at man bliver sneblind af blot at se på dem
Vi har kvinder i andre kun har kønslig omgang med i jeres drømme
Kort sagt, øh, jeg er en hertug
Hvad f** er din undskyldning!