Hun sagde -
Jeg lignt' mig selv første gang hun så mig, efter vi skiltes/
Tiden stod stille/ tog mig tiden til at finde/
Noget - rigtigt at sig' - for hvad ved hun/
Sidste jeg så hend' knust' vi hjerter og - så skred hun/
Men jeg ved der meget som jeg burd' ha sagt/
Og af mig var hun træt -
Mens min' følelser for hend' føltes intakt/
Men jeg lader dem lig', lader hend' snak/
For hun ser så pragtfuld ud og/
Hun var yndefuld/ fuld af guld/
Synet af hend' slog mig ud/
Og jeg følt' mig omringet af konstant overskud/
Og man ved ikk' hvem man har før de skrider
Skrider - og man ved ikke hvem man har før de/
Og hun var min/ eneste éne/og det havd' jeg egentlig'/
Ikk' et problem med/ jeg så hend' forsvinde/
Hun sagde -
Du får mit hjerte, hvis jeg får dit/
Så du sikker på altid/ og ha' mig i dit liv/
Og jeg håber ikk' vi sk**es
Og jeg håber ikk' vi sk**es
Hun sagde -
Jeg aldrig var hjem' var i studiet så sent/
Mens hun sad i min trøje - for ikk' og føl' sig alen'/
Når jeg endelig var tilstede - var jeg det kun halvt/
Sagde jeg aldrig ku ta' stilling, når det virkelig gjaldt/
Hun sagde - hun elskede og' - pynt sig op for mig
Men hvad nyttede det/
Når jeg aldrig sagde noget og nøjes med at kysse hend'/
Men hvis hun vist hvor meget jeg prøved'
På at gøre det bedste/ skabe det perfekte/
Men livet det sårn' - for at få noget, må man miste/
Nægted' og tro på det - blev nød til og test det/
Så sad jeg der - med den ene hånd fuld/
Og den anden strukket ud/
Jeg vil ha' dig tilbage råbt' jeg højt og'/
Hele byen hørt det/
Stor charmør nummer et - hun begyndt at rødme/
Og gik sin vej så - måt' nøjes med
At mindes dengang hun sagde