[Verse Allan Olsen]
Nu kigger hun på bryllup med en prins og én fra Shanghai
Og man tar' sig i at mumle ikke for højt men ud det skal det
At i sin tid fik vi piger der var lisså gule som hende
Og for den sags skyld betragtede os som lisså prins som ham
Se nu hilser hun på snobber fra sit elopvarmede vattæppe
Så aftentam en anden én kan snige sig ud imens
Men lige da frakken rammer nakken blir der sandelig suttet tænder
Om man nu har husket nøglen for hun går snart i seng
Vi mødtes til en nadver lige da smøgerne steg til en trediver
Mer' for altervinens skyld end pastorens triste suk
Som slagtekvæg der bøjer sig for snakkens kastagnetter
Så vi boltpistolen spejle sig i hinandens blik
Og pludselig var man totakts med vekselstrøm og to tallerkener
Ikke fordi hun overgår en anden én som kok
Hun er sær på nye måder og man selv har mistet Pejling
Med at pine livet ud af andre end én selv
[Chrous Allan Olsen]
Tænk at de her horn ku stækkes
Tænk at vintersol ku vækkes
Tænk at de her 37.5 ku varmes op
Den hér lugt af uld det regner på
Det dér glemte hva' så vil du noget?
Og så kom hun vist fra landsbyen
Maria Magdalene
[Verse Allan Olsen]
Ingen dansesko skal blankes ingen fine ord skal vankes
Vi behøver ikke puste os op og prale med vores ar
Man har sine hun har hendes skønt vi ryger samme mærke
Og med vilje ka' komme til at lægge en 10 styks når man går
3 prikker over tom'len skabt under sydkorshimmelen
Tro og håb og kærlighed og nu forlænget lukketid
[Chrous Allan Olsen]
Tænk at mørke helt ka glemmes
Tænk at de hér sejl ku strammes
Tænk at de her 37,5 ku varmes op
Hun havde ikke så meget med sig
Af habengut og pikpak
Og alligevel fyldes stuen her
Af hendes rige hoste
Som en schäferhvalp der leger med en blikspand
Henover brosten
[Chrous Allan Olsen]
Tænk at de hér horn ku stækkes
Tænk at vintersol ku vækkes
Tænk at de her 37.5 ku varmes op
Hun griner ikke men smiler let
Hun dufter ikke men lugter godt
Hun kom vist hertil fra landsbyen
Maria Magdalene